Dato: 2. februar 2011Siden foråret 2010 har Gyldendal hver fredag budt læseheste velkomne i den digitale læseklub #fredagsbog på TWITTER – og det med stor succes. Gyldendal runder snart 1000 followers på Twitter.
Under ”samtalenavnet” #fredagsbog kan læserne hver uge diskutere og dele erfaringer om litteratur.
Gyldendal indleder hver fredag morgen med at tweete: ”Hvad læser du, og hvorfor læser du det? #fredagsbog”. Tweetet går ud til de 1000, der følger @gyldendal, og så er fredagens læseklub i gang. Læsere deltager fra alle steder i verden (i tog og busser, fra lægens venteværelse til transitområdet i lufthavnen, fra arbejdet eller fra sengen). Læserne tager alle devices i brug fra smartphones over tablets til laptops.
Læseklubben er et samarbejde mellem den skønlitterære redaktion, den digitale redaktion og den elektroniske marketingafdeling. Afdelingerne deles om at være værter i samtalen og følge den, hvor den nu bevæger sig hen, om det så er mod tegneserier, ulæselige bøger, krimikvalme eller poesi. På #fredagsbog kan man også få giveaways, dvs. at @gyldendal sender læserne en bog, som de mener hun eller han vil have glæde af. Desuden deler læserne links til anmeldelser, billeder, blogs osv.
#fredagsbog handler om læsning af ALLE bøger - tyske, franske danske, svenske, nye og gamle og ikke mindst bøger fra alle forlag.
Ansvarlig for E-marketing hos Gyldendal, Jesper Green (med en fortid som forfatter), er en del af #fredagsbog-holdet, fortæller:
”Der er en hel redaktionel linje for, hvordan ting skal køres, så der er en filantropisk, glad, fordomsfri læser-udveksling af synspunkter på #fredagsbog.
Vores mål er at læse og at skabe relationer ikke kun mellem de forskellige læsere men også mellem læsere og forfattere. Vi kræver noget af vores forfattere, for hvis læseoplevelsen skal bestå, så er det ikke nok at forfatteren holder foredrag på deres lokale bibliotek– de skal også møde læserne på de sociale medier, hvor rigtig mange af læserne er. Derfor er der fx forfattere, der ”hoster” en #fredagsbog eller twitter med i #fredagsbog-strømmen.
Også i globalt perspektiv er læseklubber på de sociale medier en succes.
Den svenske journalist Martin Gelin fortæller i sin artikel http://www.dn.se/dnbok/dnbok-hem/global-bokklubb-med-heta-repliker, hvordan han i sommer kunne diskutere Freedom af Jonathan Franzens, en af de mest omtalte bøger i 2010, med flere tusinde læser på Twitter under #Franzen.
Kontakt
www.twitter.com/gyldendal
www.gyldendal.dk
www.facebook.dk/forlagetgyldendal
www.youtube.com/forlagetgyldendal
Jesper Green
Gyldendal
eMarketing
20 57 57 69 begin_of_the_skype_highlighting 20 57 57 69 end_of_the_skype_highlighting
Med venlig hilsen
Gyldendal